|  | | |
|
Verdens kedeligste blog er nu kedeligere end nogensinde. For jeg har ikke tænkt mig at poste indlæg. Men jeg synes det er sjovt at læse mine gamle indlæg, og måske du (dog højest usansynligt) synes det samme...
Kig du bare frit i arkiverne
Home
| |
| | | | | | |
|
Hvis du vil i kontakt med forfatteren af denne blog så skriv en
| |
| | |
| | | |
|
| |
| | |
|
| | |
|
| Overdosis af et julefix behandles med harmonika |
|---|
Mændenes dag - den 23. December. Shoppingcenteret er for en gangs skyld overrendt af mænd. Mænd der shopper. Julegaverne skal jo lige i hus. Det er i dette øjeblik at julestemningen plejer at indfinde sig for mit vedkommende. Dels fordi at man ved at det er Juleaften dagen efter - og så skal der spises - og dels fordi at Julehysteriet er forbi, fordi alle kvinderne har klaret julegaverne...
Man bliver glad og i julehumør når gaveindkøb kan foretages på 30 - 60 sekunder. Beslutning om hvilken gave tages. Butikken entreres. Varen findes, betales og butikken forlades igen. Short and sweet. Det går galt i mit hovede når rækkefølgen byttes om - Butikken entreres. Butikken endevendes for ideer. Der væves ved om det skal være det ene eller det andet. Begge forslag forkastes i håbet om at finde det tredie. Det tredie dukker ikke op og der vendes tilbage til væven ved nummer 1 og 2. De andre mennesker i butikken begynder at irritere i takt med at desperationen over ikke at kunne vælge stiger. Endelig tages beslutningen om ide nummer 1. Der stås i kø. Der stås lidt mere i kø. Tvivlen om det nu alligevel skulle være nummer 2 indfinder sig... Kan I se hvor det fører hen??
Julehysteriet huer mig ikke, og af samme årsag plejer jeg at ignorere og undgå julen indtil det er jul...
Men i år er anderledes. Jeg har flere gange fløjtet julemelodier, jeg har en enkelt gang sunget med på Last christmas, jeg bliver glad af at kigge på julebelysningen, og julemanden ser bare lidt rarere ud...
Måske er det den sommerlige vinterforelskelse der viser sine kræfter eller måske er jeg bare blevet ældre og ender måske med at synes om hele juletiden om nogle år. En ting er sikkert, og det er at min juleglæde har et alarmerende højt niveau. Og der er grund til bekymring i en grad som næsten matcher en mors bekymring for sit afkoms indblanden i kriminalitet og stofmisbrug. Det ligner mig ikke...
Hvad skal der så til for at holde julestemningen på et passende og ufarligt niveau? Jo, man kunne for eksempel sætte en mand, der højest sandsynligt ikke holder jul selv og aldrig har smagt flæskesteg, til at spille harmonika. Harmonika og julesange er i sig selv frygteligt. Tilsætter man så udøverens manglende juleerfaring og dennes ligefremme proportionalitet med sikkerheden i melodierne, samt en stædig og ulidelig klikken fra vippen med lakskoen i et forsøg på at trampe takten, så er man næsten sikker på at dræbe min julestemning. Jeg kan ikke ha' det. Og da slet ikke når manden med et falsk opslået smil forsøger at vriste småmønter ud af lommerne på juleglade folk...
| | 0 Kommentar(er) | 16/12-2009 16:54 JR |
| |
| | |
|
|
|