|  | | |
|
Verdens kedeligste blog er nu kedeligere end nogensinde. For jeg har ikke tænkt mig at poste indlæg. Men jeg synes det er sjovt at læse mine gamle indlæg, og måske du (dog højest usansynligt) synes det samme...
Kig du bare frit i arkiverne
Home
| |
| | | | | | |
|
Hvis du vil i kontakt med forfatteren af denne blog så skriv en
| |
| | |
| | | |
|
| |
| | |
|
| | |
|
| Spild af energi |
|---|
Kender I de der balloner der ikke er til at puste op. Ligemeget hvor meget man prøver, så sker der ikke noget. Det er som om at de små sataner føler sig som konger af verden, og ingen - INGEN - skal komme og puste dem op med gode ideer.
Desperat prøver man at trække og flå i dem, på alle leder og kanter, for at se om man kan blødgøre dem. Nogen balloner kan sætte ens tålmodighed på en alvorlig prøvve.
Sådan en ballon havde jeg i hænderne i dag, og har kæmpet med den de sidste par uger. Jeg har prøvet at putte den under den varme hane for at bødgøre gummiet. Tricket med at trække i den, blev også brugt flittigt, men intet syntes at hjælpe. Jeg var modløs. Jeg kom ingen vegne. Ikke så meget som et sted ville den give efter.
Jeg var lige ved at give op, men tænkte ved mig selv: "Jeg må hellere forsøge mig en gang til". Og så skete det. Ballonen gav pludselig efter for min anstrengende blæsning. Det lykkedes. Endelig. Optur
Lige pludselig gik der hul i ballonen. Den sprængte ikke, nej, luften begyndte bare stille og roligt at sive ud af den. Det var som om den grinede af mig da den lukkede luften langsom og pinefuldt ud. Jeg kæmpede med tape, og mine fingre og gjorde alt hvad der stod i min magt for at holde luften inde. Jeg blev næsten panisk. Men ligemeget hjalp det. Ballonen blev helt slatten. På det tidspunkt gik det op for mig, at jeg bare skulle have givet efter for ballonens stædighed, fra starten. Nedtur.
| | 2 Kommentar(er) | 27/01-2006 17:22 JR |
| |
| | |
|
|
|